Lærkehus

Her skabes fremtidens musikalske stjernestunder

Lærkehus udgør Odsherreds Kammermusikfestivals nye rammer. I den smukke, trefløjede bygning i Anneberg Kulturpark knapt to kilometer syd for den hyggelige gamle købstad Nykøbing åbner festivalen dørene 31. juli.


Lærkehus ligger centralt i kulturparken. Den 1.624 kvadratmeter store bygning rummer en stor, moderne koncert/teatersal, cafe og overnatningsfaciliteter for såvel musikere som publikum.


Annebergparken blev opført som hospital for psykisk syge patienter i starten af 1900-årene. Husene i 'bedre byggeskik'-stil er tegnet af arkitekten Kristoffer Varming. Hovedparten af de velbevarede og nyistandsatte bygninger udgør i dag Anneberg Kulturpark, der byder på et væld af oplevelser inden for kunst, kultur, historie og gastronomi.


Uden for sæsonen for Odsherred Kammermusikfestival fungerer Lærkehus som hotel og vandrerhjem og som stemningsfuld ramme for mangfoldig scenekunst.


,

LÆRKEHUS

Anneberg Kulturpark

Annebergparken 22

4500 Nykøbing Sj.