Bo Skovhus

ODSHERREDS KAMMERMUSIKFESTIVAL


Bo Skovhus, baryton

Stefan Vladar, klaver


Franz Schubert: Winterreise


Den verdensberømte danske baryton Bo Skovhus synger Schuberts Winterreise med pianisten Stefan Vladar som akkompagnatør. Dette er en enestående chance for at opleve en verdensstjerne på helt tæt hold.



De 24 sange, som Schubert skrev til tekster af Wilhelm Müller i 1827, året før sin tidlige død, udgør et menneskeligt drama om tab og søgen efter mening, når alle ens drømme og forhåbninger pludselig lider skibbrud.


Bo Skovhus, fik sit afgørende gennembrud kun 25 år gammel som Don Giovanni på Wiens Volksoper. Siden da har Skovhus' karriere været et triumftog gennem alle de store operahuse i Europa og USA i operalitteraturens store barytonpartier. En meget stor del af sin tid vier han til liedkunsten, ikke mindst det centrale tyske repertoire: Schubert, Schumann, Wolf og Mahler.


Stefan Vladar, der akkompagnerer Bo Skovhus, er en ualmindelig alsidig musiker, der optræder over hele verden som solist med de mest prominente dirigenter og orkestre, som kammermusiker og akkompagnatør og som dirigent for orkestre som Wiener Symphoniker, Mozarteum-Orchester, Salzburg og Danmarks Radios Symfoniorkester, og siden 2008 har han været kunstnerisk leder og chefdirigent for Wiener Kammer Orchester, ligesom han er kunstnerisk leder for flere musikfestivaler..



OBS forhøjet billetpris

Odsherreds Kammermusikfestival er en frivilligt drevet forening, hr lt arbejde udføres ulønnet. Du kan blive medlem. Klk her!