Isabelle van Keulen

ODSHERREDS KAMMERMUSIKFESTIVAL



Isabelle van Keule


Isabelle van Keulen blev født i 1966 og modtog sine første violinlektioner som 6-årig. Hun begyndte studierne på Sweelinck Conservatorium allerede i 1973 og vandt i årene derefter både nationale og internationale violinkonkurrencer, således "Yehudi Menuhin Competition Folkestone" i 1983. I 1984 var Isabelle van Keulen vinder af Eurovisions-konkurrencen "Young Musician of the Year" i Geneve med Orchestre de la Suisse Romande. Siden har Isabelle van Keulen været violinsolist med prominente orkestre og dirigenter overalt i verden. Hun debuterede iøvrigt i 1990 som solist på bratsch med værker bl.a. af Walton og Schnittke. Kammermusikalsk spiller Isabelle van Keulen såvel violin som bratsch. Hun har på violin spillet sammen med så berømte kvartetter som Hagen, Orlando og Borodin. Hun har i den seneste snes år været fast deltager i Lockenhaus Festival og har som medlem af "Lockenhaus Soloists" optrådt i Europa, i Østen og i USA.

I 1995 dannede Isabelle van Keulen sin egen strygekvartet og som "Isos Kvartetten" har den allerede indspillet den første CD med Bruch's 2 kvartetter.

For forskellige selskaber har hun desuden indspillet et stort antal CD'er med musik fra det klassiske repertoire, således eksempelvis også fransk kammermusik med Ronald Brautigam.

Fremtidsplanerne omfatter samarbejde med adskillige store berømte orkestre i Europa, deriblandt også Gøteborgs og Sveriges Radios Symfoniorkestre. Isabelle van Keulen er i dag kunstnerisk leder af "Delft Kammermusik Festival", som gennemførte den første koncertrække i 1997. Isabelle van Keulen spiller på en Stradivarius fra 1732.



Odsherreds Kammermusikfestival er en frivilligt drevet forening, hvor alt arbejde udføres ulønnet. Du kan blive medlem. Klk her!