Heise i Europa

Mandag den 2. august, kl. 19.30:

Heise i Europa

Der synges på erotisk i den indspilning af den danske komponist Peter Heises samlede sange, som pianisten Christian Westergaard efter fem års arbejde netop har udgivet i et samarbejde med 18 sangere. Udgivelsen blev smukt anmeldt, bl.a. skrev en: 'Indspilningen er en flot idé, en stor bedrift og et kunstnerisk projekt, der kunne være musealt i sit udgangspunkt, men som i al sin genopvakte sanselighed ægger til at være et overraskende moderne projekt'.


Aftenens program fokuserer på den internationale Heise, især den kulturelle udveksling mellem Norge og Danmark på Heises tid, dvs. sange af Heise til norske tekster og med norske referencer, sange af Grieg til tekster af bl.a. Ibsen, Bjørnson og Drachmann. Den europæiske rundtur i Heises sange er der referencer til tyske lieder og franske og engelske sange.


Og hvad er så mere passende end at alliere sig med to norske sangere:


Beate Mordal er lyrisk koleratursopran fra Molde. Hun spænder over et bredt repertoire fra jazz over cabaret til opera. I 2015 indledte Mordel operakarrieren som Papagena med Den kgl danske Opera, men har også arbejdet meget med Bergen nasjonale Opera, hvor hun i 2017 sang Micaëla i Bizet's Carmen.


Den norske mezzosopran Astrid Nordstad er uddannet på Operaakademiet, hvor hun har sunget Flora i La traviata. Hun har også sunget Moderen i Gades Elverskud. I 2018 blev hun en del af solistensemblet på Den Norske Opera, hvor hun blandt andet har sunget Gianetta i Elskovsdrikken, Dido i Dido og Aeneas, Majsa i Spar Dame, Maddalena i Rigoletto and Magdalene i Mestersangerne.


Astrid Nordstad, mezzosopran


Christian Westergaard, pianist


Beate mordal, sopran