Lars Ulrik Mortensen

ODSHERREDS KAMMERMUSIKFESTIVAL

 

 

En rejse ind i det ukendte

 

Cecilia Bernardini, violin

Jane Gower, dulcian (barokfagot)

Lars Ulrik Mortensen, cembalo

 

 

Musikalsk hyldest til det unyttige

 

For cembalist og kammermusiker Lars Ulrik Mortensen er musikken en leg, en hyldest til det spontane og unyttige. 'Musik skal ikke være en flugt fra livet, men en flugt til livet'-, sagde han, da han i 2007 fik overrakt Léonie Sonnings Musikpris, for sin indsats som kunstnerisk leder i Concerto Copenhagen. Denne aften skal vi høre ham sammen med Cecilia Bernardini på violin og Jane Gower på dulcian (barokfagot).

Tysk-hollandske Cecilie Bernardini har optrådt på Europas mest prestigiøse koncerthaller og leder og dirigerer desuden ensembler med både moderne og historiske instrumenter. Hun er medlem af Serafino String Trio og har de seneste seks år været leder Dunedin Consort.

Australsk fødte Jane Gower, fast medlem af Concerto Copenhagen på fagottens forløber, dulcianen, er efterspurgt i både Europa, USA og Australien. Hun blev i 2005 udnævnt til 1.-fagottist i Sir John Eliot Gardiners berømmede orchestre, English Baroque Soloists og Orchestre Révolutionnaire et Romantique. Ved siden af hendes øvrige kammermusikalske aktiviteter dannede hun i 1999 kvartetten 'Island'.

Når Lars Ulrik Mortensen står på scenen, er han kendt for at være en dirigent med lidenskabelige fagter og gestik. Det er en del af hans udtryk, der har taget i de yngre lyttere. Og det er netop essentielt for Lars Ulrik Mortensen, der brænder for at få musikken ud til et så stort og sammensat publikum som muligt.

Ud over at være kunstnerisk leder af Concerto Copenhagen og siden 2004 af European Union Baroque Orchestra, bliver han hyppigt engageret af kendte udenlandske ensembler. Han underviser på barokmusikkurser over hele verden, bl.a. ved Mozarteum Salzburg og Juilliard School of Music i New York.

 

PROGRAM

 

“En rejse ind i det ukendte”

 

Dario Castello Sonate, Libro I nr.7, f. violin, dulcian og continuo

(d.1656)

 

Girolamo Frescobaldi: Toccata, Libro I nr.8, f. cembalo

(1583-1643)

 

Giovanni Antonio Pandolfo Mealli: Sonate ”La Bernabea”, Op.4 nr.1, f. violin og continuo

(ca1630-ca1670)

Biagio Marini: Sonate, op.8 nr.11, f. violin, dulcian og continuo

(1597-1666)

 

Diego Ortiz: To ricercarer f. dulcian og continuo

(ca1510-ca1570)

 

Giovanni Battista Fontana: Sonata IX f. violin, dulcian og continuo

(d.1631)

====

 

Johann Michael Nicolai: Sonate i C-Dur for violin, dulcian og continuo

(1629-1685)

 

Philipp Friedrich Boedecker: “Sonata sopra la Monica” f. dulcian og continuo

(ca1607-1683)

 

Heinrich Ignaz Franz von Biber: Sonate i F-Dur (1681) f. violin og continuo

(1644-1704)

 

Johann Heinrich Schmelzer: Sonate i G-Dur f. violin, dulcian og continuo

(ca1620-1680)